top of page

Hvem er jeg?

Her er det muligt at få et indblik i, hvem jeg er, og hvad jeg bruger min tid på, både professionelt, og i min fritid.

 

Gallerier kan findes nederst på siden

​

Kort fortalt

​

Jeg er oprindeligt fra øen Mors i Nordjylland, og flyttede til København som 17 årig, for at være tættere på vandskilandsholdet og den daglige Team Danmark træning, som jeg var en del af i flere år.

Som 22-årig flyttede jeg til USA, for at fortsætte min sportskarriere, og for at studere. Her boede i ca. 12 år, hvorefter jeg nu vendt tilbage Danmark. Jeg bor i Klitmøller, hvor jeg bruger meget af min fritid på sport.

​

​

Vandski Karriere i Danmark & USA

​

Min vandskikarriere startede da jeg var 11 år, og jeg tilbragte omkring 10 år på det danske landshold, fra jeg var 16, til jeg var omkring 26. Jeg var primært hop-specialist, hvilket er en disciplin der handler om at ramme et hoprampe, og svæve længst muligt i luften. Denne disciplin kræver derfor meget fart (op mod 100 km/t når man rammer rampen). Højdepunkterne i min karriere er en U21 EM guldmedalje og en U21 VM bronzemedalje i 2003, samt deltagelse på World Cuppen i en årrække.

​

Vandski var også grunden til at jeg flyttede til USA. Via et sports-scholarship i Louisiana i 2008, var det muligt for mig at studere på universitetet, og samtidig være med på skolens vandskihold. Denne oplevelse kulminerede i et U.S Nationals Mesterskab for holdkonkurrencen, i 2010. Derudover vandt jeg hopdisciplinen for kvinder i 2009, som også betød meget for mig.

​

At opleve at være en del af et hold--og ikke bare et landshold bygget op af individuelle atleter--har været en utrolig berigende og værdifuld oplevelse.

Efter mine 4 år på universitets vandskiholdet, modtog jeg også en bachelorgrad psykologi. Rektor for psykologi tilbød mig en underviserstilling hvis jeg blev og tog en mastergrad også, og derfor blev jeg 3 år mere i Louisiana. 

 

I ca 2015 stoppede jeg min sportskarriere, og i 2016 flyttede jeg til Florida, for at starte min ph.d i sportspsykologi. 

​

​

Sport på hjernen

​

Meget af både mit professionelle og personlige liv, er bygget op omkring sport. Udover min egen karriere som atlet--og specielt efter jeg stoppede sportskarrieren i 2014-- har jeg kastet mig ud i mange nye sportsgrene.

​

Jeg er specielt draget af 'livsstils' sportsgrene så som sportklatring og surfing, hvor dét at arbejde med at overkomme frygt, er en central faktor. Dette syntes jeg er meget spændende, både fra et personligt, og et sportspsykologisk perspektiv. Denne fascination hjælper mig også i min praksis, hvor det er muligt i højere grad at relatere til ekstremsportatleter--og atleter generelt--som arbejder med at overkomme frygt.

 

Jeg interesserer mig også både personligt og fagligt i sportens indflydelse på livskvalitet og personlig udvikling, specielt i form af at kaste sig ud i personlige og meningsfulde udfordringer. Her mener jeg at disse 'eventyr sportsgrene' som surfing og klatring, er ret unikke, og har en speciel positiv effekt.  

​

Min ph.d afhandling handlede om naturens påvirkning af mentale færdigheder og velvære generelt. Derfor har naturen også en helt central rolle for mig som person, og i min ageren i sport. 

​

​

Uddannelse og Karriere 

​

I 2016 begyndte jeg min ph.d uddannelse i sportspsykologi, og begyndte at arbejde som sportspsykologisk konsulent - først via en superviseret praktik i USA, og derefter via min egen virksomhed.

​

I 2020 blev jeg færdiguddannet og fik modtog min certificering som 'specialist i praktiserende sportspsykologi.' Jeg har siden min start i 2016 arbejdet med en del forskellige sportsgrene, og med atleter fra mange forskellige dele af verden, hvilket kan læses mere om her

​

Udover mit arbejde som sportpsykologisk konsulent, har jeg siden 2015 arbejdet som landstræner og sportschef for det danske vandskilandshold. Dette arbejde er meget sæsonpræget, da sæsonen løber fra ca. April til Oktober måned.

Dette arbejde er meget meningsfuldt for mig, da det giver mig mulighed for at hjælpe unge vandskitalenter i Danmark med at udvikle sig, og nå deres mål. Jeg arbejder derfor specielt med talentudvikling af unge vandskiløbere fra omkring 10 til 25 års alderen. 

​

1916502_163285558177_5446716_n_edited.jp
DSC02073.JPG
GUGK0782_edited.jpg
922196_10200550328576486_1358764836_o_ed
DSC00232_edited.jpg
43591472_10156610408459788_3236056874541
51907_444448754787_4737078_o_edited.jpg
67508757_10157305942479788_8076787790852

Gallerier:

Galleri: Klatring & Surfing

Galleri: Sportskarriere

Galleri: Uddannelse & Karriere

Galleri
bottom of page